Tur til langelandsbæltet

Tur til langelandsbæltet. 6. maj

Den oprindelige tur lagde vejrguderne i graven. Turen blev aflyst. Det blæste for meget! Aflysningen var træls rent fiskemæssigt, men godt for foreningens økonomi. Hele båden var booket og der var kun fire saltvandsfiskere, der havde tilmeldt sig.

Børsteormene var bestilt, så for dem af de fire der havde lyst blev turen lavet om til en kysttur efter fladfisk. Det var der kun 2 der havde, så efter grundigt studie af forskellige vejrudsigter blev det besluttet at køre ydermolen ved færgehavnen i Æbletoft. Her blæste det også en ”halv pilikan” men det var med vinden i ryggen, så der kunne fint fiskes og NØJ hvor kunne man kaste langt! Og der var fisk at fange. Efter et kvarters fiskeri havde begge saltvandsfiskere fanget en fladfisk over målet og en havørred på målet. Der blev fanget jævnt med fladfisk hele dagen og ved fiskeriets afslutning viste målebåndet følgende resultat af dagens anstrengelser:

Dagen største fladfisk blev fanget af Børge Riis. Den målte 33,5 cm. Turens anden deltager, Jørn Wulff, tog andenpladsen med en flad på 30,0 cm. Tredje og fjerdepladsen delte de to deltagere med 2 fisk på 27,5 cm. Og det samme gjorde sig gældende for femte og sjettepladsen. Her målte fladfiskene 27,0 cm. De to havørreder målte begge 40,0cm og vejede henholdsvis 0,745 og 0,695 kg.

For lige at slutte dagen af med manér ville bilen ikke starte da vi skulle hjem, så der måtte ventes på Falck og et par startkabler før turen gik mod Silkeborg.

Referent: Jørn Wulff