Kysttur efter pighvarrer

Kysttur efter pighvarrer

Lørdag den 6. maj kl. 06.00 satte 7 friske saltvandsfiskere kursen mod Vejers strand. Nu skulle der fanges pighvar! Fremme ved Vejers viste det sig at året pighvarrekonkurrence blev afholdt der. Der var sort af mennesker, så vi besluttede, at køre et andet sted hen. Dette blev bestemt til at være Børsmos strand lidt længere nord på.

Da vi vel fremme stod ud af bilerne kunne vi konstatere, at det var flot vejs – sol, varme og kun lidt vind.

Inden vi riggede til trakterede turlederen med friske rundstykker. I løbet af dagen fangede flere af deltagerne fladfisk, men det var kun Børge Riis der fangede pighvar.

Ved indvejningen viste det sig dog at det kun var turlederen, der havde fået pighvarrer på land, så Børge Riis tog 1. og 2. pladsen i KM konkurrencen med pighvarrer på henholdsvis 37 og 43 cm. Kaj Hansen tog 3. pladsen med en rødspætte på 29,1 cm og Brian Jensen indtog 4. og 5. pladsen med 2 skrubber på 29 og 25 cm.

Turlederen sluttede dagen af med at servere grillede pølser og brød.

Referat Børge Riis

Torsketur til Langelandsbæltet 22. april

Torsketur til Langelandsbæltet 22. april

Der var 8 tilmeldte saltvandsfiskere, men der mødte kun 6 op på Bygmas P-plads lørdag morgen.

En frameldte sig for sent og en mødte ikke frem uden afbud. Så siger foreningens regler jo at det kan man betale sig fra med en halv turpris.

Så frafaldet betød, at det stort set kun var bestyrelsen der var på tur.

Vi kunne dog lige så godt være blevet hjemme, for der var ingen torsk der ville noget overhovedet!

Vinden var 7 til 9 sekundmeter, men der var ingen “buler” på vandet.

Ved middagstid opgav vi torskene og prøvede efter fladfisk inde under land.

Det kom der heller ikke nogen storfangst ud af. Det lykkedes dog Torben Sørensen at overliste en skrubbe på 32,5 cm. Dagens største. Dermed indkasserede han 8 KM point. Jørgen Pedersen fangede en ditto på 31,7 cm. og fik 6 KM point

Skippers kone Sanne, som også er medlem af foreningen, fangede en hvilling på 28 cm. Den indbragte hende 4 KM point.

Cirka klokken 14.00 mistede vi fuldstændig troen på fangst og afbrød fiskeriet og sejlede mod havnen i Spodsbjerg.

Ref.: Brian Jensen