Kysttur Tybring Vig den 6. januar 2018

Kysttur Tybring Vig den 6. januar 2018

6 friske saltvandsfiskere mødte op til årets første kysttur, som gik til Tybring Vig . Dagen startede med gråt og køligt vejr, men senere på dagen kom solen.

Kim Nielsen og Jørgen pakkede rygsækken og ville ud på Wedelsborg Hoved, mens vi andre fiskede i Thybring Vig. Torben Nielsen og Børge gik et langt stykke derudaf. Torben mærkede et par hug, mens Børge ikke mærkede noget og de vendte derfor tilbage til os andre. Da vi heller ikke havde fanget noget besluttede vi os for at prøve et andet sted nærmere betegnet ved Spartårn,et par kilometer længere oppe, hvor solen nu var brudt frem. Torben gik til venstre ind under klinterne, hvor han havde en følger. Vi andre gik til højre og her havde Børge kortvarig kontakt til en undermåler. Undertegnede havde telefonisk kontakt til Kim Nielsen og vi aftalte at mødes ved parkeringspladsen i Føns til indvejning. Ved indvejning var det kun Jørgen, der havde fanget fisk, idet han havde kroget hele 4 flotte fisk – 1 havørred på 42 cm og 730g, en havørred på 42cm og 730 g, en havørred på 46 cm og 960g og rosinen i pølseenden en havørred på 64,5cm og hele 2750g. Alt i alt en god dag især for Jørgen Lorenzen

God nytår til alle i håbet om et godt fangstår.

Torben Sørensen