Weekendtur til Langeland

Weekendtur til Langeland

Onsdag: 5 saltvandsfiskere var klar til afrejse fra 3F’s P-plads kl. 17.00. Turen frem til Humble på Langeland gik uden problemer, bortset fra at det til tider regnede, så det var svært at se hvor man kørte. Fremme ved sommerhuset kunne det konstateres, at det var et godt hus turlederen havde lejet. Huset blev indtaget. Bilerne blev tømt og alt grej og mad m.m. blev fordelt i huset. Aftensmaden blev varmet og spist og efterfølgende var der hyggesnak skyllet ned med lidt vin. Kl. 01.00 gik nogle trætte saltvandsfiskere i seng.

Torsdag: Efter morgenmaden kørte bil 1 med Torben, Kim og Aage ud og forsøgte sig både ved Bukkemose og Keldsnor, desværre uden resultat. Bil 2 med Pia og Jørn brugte formiddagen på at tjekke forskellige fiskepladser, som blev fundet ikke fiskbare. Efter en lækker frokost og lidt ”slåen mave” kørte bil 1 til Snøde og herefter til Nedergaard uden at få fisk på land. Bil 2 kørte til Påø. Her fangede Pia en havørred på 37,5 cm. og Jørn fangede en torsk på omkring 20,0 cm. Kl. 20.00 var alle tilbage i sommerhuset, hvor Kim diskede op med forloren hare -mums! Efter en hel dags fiskeri og en gang aftensmad var alle trætte og gik tidligt i seng.

Fredag: Efter morgenmaden var der ikke megen lyst til at tage ud at fiske. Regn og blæst tog ligesom en del af initiativet. Ifølge vejrudsigten skulle det klare op ved 11 tiden, men ved 9 tiden brød solen frem og kursen blev sat mod fiskevandet. Bil 2 prøvede et par forskellige pladser uden at finde havørreder i ”bidehumør” Bil 1 gjorde noget vi, i foreningen, ikke har prøvet i over et år. De fangede en havørred over målet! Den dygtige fanger var Kim. Han landede en havørred på 48 cm. og 1,205 kg. Stort tillykke til Kim. Ud over denne påne fisk mistede han en fisk over målet og landede 2 undermålere. Aage havde 3 havørreder på krogen, der dog alle røg af før de kom på land. Alle 7 fisk blev fanget i Lunkebugten tæt på Valdemar Slot. Så det blev lige pludselig en rigtig god dag. Tilbage i huset blev der forberedt aftensmad. Torben havde lavet mørbradbøffer med bløde løg, så der blev spist igennem.

Lørdag: Efter morgenmaden var indtaget tog alle til Tåsinge for at se om gårsdagen succes ved Valdemars Slot kunne gentages, men modsat dagen før var fiskevandet helt dødt. Efter middagsmaden kørte bil 1 til Påø uden det gav fisk. Bil 2 kørte først til Dovns Klint. Her kunne der ikke fiskes. Bil 2 kørte derfor også til Påø, hvor de mødte bil 1. Bil 2 fangede heller ikke noget. Til gengæld var den lidt længe om at komme hjem til sommerhuset. Da de skulle til at køre hjem opdagede de, at højre bagdæk var fladt. Det tog lige en god times tid ekstra inden SOS kom og pumpede reservehjulet op. Der var ”nogen” der havde glemt at tjekke om der var luft i. Aftensmaden stod Kim for. Nakkefilet i marineret tilstand og så dejligt mæt i seng.

Søndag: Der blev spist morgenmad og pakket sammen og gjort rent. Hvor efter dik gig mod Silkeborg.

Referent: Jørn Wulff