Makreltur Grenå

Makreltur fra Grenaa

Der var kun 4 saltvandsfiskere der ville med ud for at fange makreller.

Det var lidt af en bet for foreningen, da der var reserveret 8 pladser på skibet.

Skipper havde fundet 3 mand til at overtage pladserne men de sprang fra dagen før turen, så det blev en dyr omgang for foreningens kasse!

Vejret var helt i orden. Solskin og næsten ingen vind.

Der blev også fanget makreller, men efter en god times fiskeri forsvandt de pludselig.

Resten af dagen blev derfor en jagt for at finde positionen hvor der var makrel at fange, desværre uden held. Der blev også fanget fjæsinger i læssevis og Erik Østergaard var uheldig og kom i nærkontakt med piggene på en fjæsing. Skipper havde heldigvis antihistamin piller ombord, så stikket blev kureret. Hvilling, småtorsk og mørksej kom også på dækket.

Ved indmålingen af fangsten kunne deltagerne konstatere, at der var 14 makreller med hjem til panden og det samme antal var røget retur på grund af manglende størrelse.

Torben Sørensen tog godt for sig af klubmesterskabs pointene.

Hans 3 største makreller på 42,0 41,0 og 40,0 cm., tog første, anden og tredjepladsen,

Jørn Wulff tog sig af de næste 2 pladser med fisk på henholdsvis 39,5 og 37,0 cm.

Per Østergaard tog det sidste ene point med en makrel på 36,7 cm.

Referent Jørn Wulff