Konkurrencetur 2021

Årets konkurrencetur

13 saltvandfiskere var mødt frem til årets konkurrencetur til kysten efter fladfisk.

Turlederen havde efter at have taget bestik af vejr og vind bestemt at året konkurrencetur skulle gå til Glatved Strand

Luften var lidt morgenkold ved stranden men vinden var i ryggen og solen skinnede, så vejrforholdene var som de skulle være. Det viste fladfiskene åbenbart ikke, for de rørte ikke på sig.

Op af formiddagen gik der dog hul på bylden for nogle af saltvandsfiskerne og der kom fisk på stranden.

Ved indmålingen kl. 15.30 viste det sig at der var fanget 15 flade, der var store nok til at ende på stegepanden.

Dagens største blev fanget af Kaj Hansen. En skrubbe der målte 29,6 cm.

Morten Larsen indtog 2. pladsen med en rødspætte der var 6 millimeter kortere.

Morten tog sig også af 3. og 4. pladsen med 2 tvilling rødspætter på 28.5 cm. 5. pladsen gik til Kaj Hansen med en skrubbe på 28,4 cm. En millimeter længere end Age Munks ditto på 28.3 cm. så det var virkeligt kun millimeter der fordelte klubmesterskabs pointene.

Kaj Hansen vandt dermed årets konkurrence og indkasserede et gavekort på 200 kr. sponseret af  knappesoutdoor & Jagt

Dagen blev traditionen tro afsluttet med amerikansk lotteri og hyggeligt samvær.

Referent: Jørn Wulff