Kysttur til Kalø Slotsruin

  • Kysttur til Kalø Slotsruin

8 saltvandsfiskere havde tilmeldt sig til turen, som turlederen havde bestemt skulle gå til Kalø Slotsruin. Fremme på pladsen viste det sig at flere havde valgt denne dag til at gæste denne plads. Den er også mange steder beskrevet som en rigtig god forårsplads, men enten er det ikke forår endnu eller også har havørrederne ikke hørt at det skulle være en sådan plads.
De var i hvert tilfælde ikke i humør til at bide på nogen af de 8 saltvandsfiskeres endegrej.!
Til gengæld var de konsekvente. Ingen af de fremmede lystfiskere havde bedre held til at lokke fisk på krogen.
Det styrkede, trods alt, selvtilliden lidt!
Op af dagen brød solen igennem den tykke rimtåge dagen var startet ud med og det blev helt hæderlig vejr. Turlederens bedre halvdel havde ladet hendes bagekunst begunstige os og der blev serveret hjemmebagt ølkage – mums!
Indvejningen var desværre hurtigt overstået. Der blev sagt farvel og på gensyn og næsen blev vendt mod Silkeborg efter en trods alt god fiskedag.

Referent: Jørn Wulff