Aftentur til kysten

Aftentur til kysten

5 saltvandsfiskere havde valgt at bruge lørdag aften til en fisketur til kysten. 4 af dem kørte fra Silkeborg kl. 15.00. turleder Jørgen Pedersen var i sommerhus på Djursland og stødte til de 4 andre ved den valgte fiskeplads Esby Strand.

Der blev rigget til og ret hurtigt fangede Torben Sørensen en hornfisk. Herefter var der i lang tid intet at mærke på endegrejet. Pia Mogensen skiftede til fladfiskegrej og forsøgte om der skulle være nogle fladfisk i bidehumør. Det var ikke tilfældet. Til gengæld fangede hun en hornfisk, som åbenbart troede den var en fladfisk.
Ingen havørreder var der nok af. Til trøst for manglende fiskelykke serverede turlederen grillpølser med tilbehør som blev indtaget i læ for blæsten ved Esby Bådelaugs mødeplads
Lidt i klokken 23.00 havde man fået nok og der blev foretaget indmåling af de to hornfisk. Pia tog førstepladsen og de 8 KM point, da hendes hornfisk ramte 68,0 cm. Torbens hornfisk var lidt mindre nemlig 62,5 cm. Herefter blev der blev pakket sammen og turen gik tilbage til Silkeborg.

Referent: Jørn Wulff