Nattur til kysten

Nattur til kysten

Syv saltvandsfiskere havde tilmeldt sig årets nattur til kysten. Turlederen havde bestemt sig for at turen skulle gå til en plads lidt syd for Sletterhage Fyr.

Vel fremme blev der pakket ud og rigget til. Herefter startede nogle med at fiske medens andre lige tog en slapper inden de også startede på havørredjagten.

Turen første jagtbytte blev dog ikke en havørred. Kaj Hansen riggede om til hornfiske- jagt og efter en halv times fiskeri landede han en pæn hornfisk på 66,8 cm.

Lidt senere kom der hul på fangsten af havørred. Dog kun et ”lille hul”, i det turlederen landede en havørred på 37 cm. så den blev genudsat.

Ved 22.30 tiden var der samling ved grillen til frankfurtere med tilbehør og fælles hygge. Herefter blev der fisket lidt og så tog de fleste en lille lur på stranden. Nogle med indbygget lydeffekt.

Ved 03.30 tiden gik de første i gang med fiskeriet igen. Iblandt dem var et af foreningens nye medlemmer, Tonny Pouls. Han landede en rigtig pæn havørred på 48.5 cm. og 1,28 kg. Det var hans første havørred, så et rigtigt stort tillykke til Tonny. Lidt senere på morgenen var der igen bud efter turlederens blink og endnu engang måtte han genudsætte en undermåler. Det er ved at blive en rigtig træls vane! 

Klokken 06.30 blev der disket op med kaffe og ny varmede rundstykker og efter endnu en kort fiskeperiode blev det besluttet at pakke sammen og vende næsen mod Silkeborg efter en ikke særlig fiskerig, men hyggelig tur.

Referent: Jørn Wulff