Kysttur 5 januar

Kysttur 5. januar
Gad vide om saltvandsfiskerne i Silkeborg ikke er kommet over tømmermændene fra jul og nytår, for der var kun 2 tilmeldte til denne tur.
De 2 friske fyre drog til Ruggård Camping.
Det var fint vejr, en flot solopgang og kun lidt vind.
Vi fiskede der indtil middag, men da vi ikke havde mærket noget og de andre fiskere heller ikke havde fanget noget, kørte vi til Ebeltofts Færgehavn og fiskede fra møllerne ind mod Ebeltoft.
Heller ikke her havde fiskene lyst til at bide på så ved 15 tiden pakkede vi sammen og kørte hjem.
En god rur på trods af det ringe resultat.
Godt nytår og knæ og bræk i 2019

Referent: Torben Sørensen

Nytårstur efter torsk

Nytårstur efter torsk

Der mødte 8 saltvandsfiskere frem til årets nytårstur og hermed var alle de bookede pladser besat. Dejligt når det sker!
Vejret var fint årstiden taget i betragtning. Vind på en 6 -7 sekundmeter fra vest og stort set tørvejr. Efter en times sejlads kom vi i gang med at fiske. Der var fisk at fange, men ikke mange med noget størrelse på. Små mørksej var der masser af og enkelte torsk overmålet kom der også ombord. Dagen Torsk der gav KM-point lå på en længde mellem 34,5 og 48,2 cm.
Efter ca. 6 timers fiskeri gik turen hjemad og dagens fangst blev talt op. Der var 30 fisk over mindstemålene fordelt på torsk, mørksej, hvilling, fjæsing og en enkelt grå knurhane.
Selv om fangsten ikke går over i historiebøgerne, så havde vi en god tur.

Referent: Brian Jensen

Kysttur 8 december

Kysttur til Djursland

Fire friske saltvandsfiskere var mødt frem til årets sidste kysttur efter havørreder.
I løbet af dagen blev der fisket 3 forskellige steder på Djurslandskysten.
Vinden kom fra sydvest og der var rigeligt af den hvilket besværliggjorde fiskeriet.
Der blev ikke fanget fisk over målet, men Jørgen Lorenzen fangede 2 undermåler ørreder.

Referat: Børge Riis

Havtur efter fladfisk 27 november

Havtur efter fladfisk 27. november
7 morgenfriske saltvandsfiskere var mødt frem for at prøve kræfter med Langelandsbæltets fladfisk. Turen var 3. forsøg på at afvikle den, hvilket beviser at 3. gang er lykkens gang.
Vel ankommet til Spodsbjerg gik vi ombord på M/S Kirsten og fik rigget til mens vi sejlede mod fiskepladserne. I starten gik fiskeriet lidt trægt, men efter en times fiskeri kom der gang i den og resten af dagen gav mange gode fisk på dæk.
Ved indmålingen viste det sig at Jørgen Lorenzen havde fanget dagens største fladfisk. En skrubbe på 42,0 cm. Jørn Wulff tog andenpladsen i KM konkurrencen med en skrubbe på
40,1 cm. Brian Jensen tog de 2 næste pladser med rødspætter på henholdsvis
39,8 og 39,1 cm. Børge Riis tog de sidste 2 pointgivende pladser med en rødspætte på
39,1 cm. Og en skrubbe på 39,0 cm.
En optælling viste at de syv saltvandsfiskere samlet havde 88 fladfisk med hjem til stegepanderne. Så endnu en god tur til Langelandsbæltet.

Ref.: Brian Jensen