Alle indlæg af admin

Kysttur til Lundø

Kysttur til Lundø

Lørdag den 28. januar var der mødt 6 saltvandsfiskere frem for at tage til Limfjordsøen Lundø for at prøve noget nyt vand.

Det var koldt, da man steg ud af bilerne ved fiskevandet, men op af dagen brød solen frem og termometeret sneg sig op på plusgrader og det blev rigtigt fint vejr.

Der var fint fiskevand med masser af muslingebanker på begge sider af den odde vi fiskede fra. Dette faktum var havørrederne dog ikke klar over for ud over den nedgænger som Torben Sørensen fik på land var det ikke bud efter hverken blink eller flue.

Børge Riis

 

Kysttur Ruggård strand 10/12-16

Kysttur til Ruggård strand

3 saltvandsfiskeren drog af sted på årets sidste tur. Turen gik til Rugård Strand ved campingpladsen. Vejret var dejligt, 10 graders varme og vind fra vest, altså perfekt fiskevejr, men det vidste fiskene tilsyneladende ikke, for de havde ikke lyst til at bide på, dog så undertegnede en fisk på omkring målet hoppe i vandet og havde et enkelt nap, men de andre mærkede intet.

Ved middagstid gik vi tilbage til bilen og her nød vi turlederens medbragte pølser og det blev besluttet at prøve et andet sted, nemlig Bogens Hoved i Ebeltofts Vig.

Her troede Kim Herholdt, at han havde fået sit juleønske opfyldt, idet han fik en ørred på, som han også fik på land. desværre var den kun 38 cm.

De 2 andre saltvandsfiskere hverken så eller mærkede noget.

Ved 16 tiden blev fiskeriet indstillet og vi drog hjem til Silkeborg.

God jul og stam line i det nye år ønskes af:

Torben Sørensen

 

Kysttur Halk Hoved 26/11-16

Kysttur Halk Hoved

Turen gik til Halk Hoved i Sønderjylland, hvor der var læ for dagens friske vestenvind.

Vejret var ellers godt og fiskevandet var fint – altså det der var der. Det var meget lavvandet. Både på grund af ebbe og fordi vestenvinden havde blæst meget af fiskevandet afsted mod Bornholm.

Turens 5 deltagere fiskede det bedste de havde lært, men vestenvinden havde åbenbart også blæst fiskene væk, så ved afslutningen på fiskedagen måtte turlederen konstatere at der ikke var kommet fisk på land og kun en af deltagerne havde mærket et enkelt nap i endegrejet.

Børge Riis

Konkurrencetur til kysten

Konkurrencetur til kysten

Endnu en gang oprandt dagen for en af klubbens traditioner. Årets konkurrencetur til kysten med særligt fokus på fladfisk.

Der var kun 8 saltvandsfiskere tilmeldt turen, som de sidste år er gået til Kongebroskoven ved Middelfart. Men efter årets store brand på Fredericia Havn og det store udslip af gødning branden medførte er det gået stærkt tilbage med fiskeriet der, så vi kørte i stedet til Gjerrild Kling på Djursland for at prøve lykken der.

Vejrudsigten var ikke den bedste, men vi kom da frem til klinten og fik rigget til inden regnen kom i en kort men hidsig byge. Kim Herholdt havde sværere ved at rigge til end de 7 andre. Det skyldes, at hans hjul lå trygt og tørt hjemme i Galten! Så han måtte på ”lånemarkedet” hos Torben Sørensen, det til gengæld havde så mange hjul med at han kunne låne 2 af slagsen. Så med mindre der sker store ting og sagen på årets sidste ture har Kim nok fået et vægtigt lod i årets ”kamp” om Fjumrebrættet!

Fiskevandet så OK ud, men det synes fladfiskene åbenbart ikke!

Det var helt dødt!

Vejret artede sig noget bedre end fladfiskene. Der kom enkelte korte byger med lange perioder med tørvejr imellem, ja en overgang var det ligefremt rigtigt solskinsvejr.

Men fladfiskene var ligeglade. De ville ingenting! Først 5 timer inde i turen landede Brian Jensen en ising på 32,5 cm. På samme tidspunkt fangede Kaj Hansen en ålekvabbe på 26 cm. Den havde slugt krogen og stod ikke til at redde, så den kom med til indvejning.

Lige inden vi stoppede fiskeriet fangede Jørgen Lorenzen en skrubbe på 25 cm. rent.

Men da mindste målet på sådan en krabat er er en ½ cm. længere måtte den retur i bølgen blå. I næsten samme åndedrag fangede han også en lille ålekvabbe der røg samme vej.

Turlederen kunne heller ikke nære sig og landede en ”kæmpe” rødspætte. Hvordan den havde båret sig ad vides ikke, men den havde slugt både krog og et halvt perleforfang.

Ved målingen af kæmpen kunne det konstateres at den var hele 9 cm. lang!!

Så en skuffet turleder måtte modstræbende udsætte pragteksemplaret.

Indvejningen var hurtigt overstået. Brian havde fanget den eneste fladfisk over målet og vandt derfor en Berkley digitalvægt og 8 km. point. Kaj Hansen fik 6 km. point og som præmie for turens andenstørste fisk en vandtæt taske fra samme firma.

En af traditionerne på konkurrenceturen er amerikansk lotteri. Men når der kun er 8 deltagere i lotteriet og de skal købe 100 lodder kan det godt blive en anelse langstrakt, så turlederen havde udviklet en hurtige udgave.

De fem præmier blev derfor relativt hurtigt fordelt blandt de fem heldige vindere.

Så gik turen retur mod Silkeborg og det var ikke et sekund for tidligt. Det begyndte at regne da vi nåede Grenå og da vi nåede motorvejen regnede det lidt mere. Men det var for intet at regne i forhold til det skybrud vi måtte kørte igennem fra Hjortshøj til Galten hvorefter regnen ingen blev normaliseret.

Det regnede stadig da vi kom til Bygmas P-plads, så grejet blev hurtigt fordelt i bilerne og vi sagde tak for i dag og kørte hver til sit.

Årets konkurrence tur blev fangstmæssigt ikke nogen succes, men vi prøver nok igen næste år og her kan det næsten ikke undgås, at der vil ske en forbedring,

Referent

Jørn Wulff

Samsø 2016

Samsøturen 2016

Fem forventningsfulde saltvandsfiskere, bevæbnet med grej til tænderne, var mødt frem på 3F’s P-plads fredag lidt over middag. Nu skulle Samsø indtages og årets jagt på øens havørreder indledes.

Efter det traditionelle stop ved slagteren i Hou for indkøb af ribbens sandwich og frikadelle ditto gik turen videre til Samsø færgens opmarch båse hvor de fem saltvandsfiskere mødtes med turens sidste to deltagere, der for nemheds skyld var kørt direkte til færgen.

Deres grej blev flyttet fra deres biler til de to efterhånden godt fyldte biler der skulle med færgen og de indkøbte sandwich blev fortæret mens vi ventede på at komme ombord.

Vel ombord og bænket i behagelige stole nød vi sejlturen. Vel fra borde på Samsø gik turen til hytterne på Sælvigbugtens Camping.

Bilerne blev tømt og deres indhold blev fordelt i de to lejede hytter.

Efter et kort hvil gik turen til fiskevandet. Den ene bil kørte til Issehoved. Den anden til skydebanen ved Nørreskifte.

Ved Issehoved var der utroligt meget tang i vandet, mens forholdende ved skydebanen var meget bedre. Tilbage ved hytterne viste det sig, at begge pladser lignede hinanden på et vigtigt punkt. Der var ingen fisk over målet. Kim Nielsen fangede 2 undermålere og Jørn Wulff en af samme kaliber. Aftenen sluttede med indtagelse af pølser og kold kartoffelsalat efterfulgt af hyggeligt selskab.

Lørdag

Det blev godt op af formiddagen inden morgenmaden var fortæret og turen igen gik mod nyt fiskevand. Den bil der ikke havde været ved skydebanen fredag forsøgte sig dette sted skønt det ikke havde været nogen succes dagen før. Den anden bil besluttede sig for at besøge fiskepladserne syd for Kålby Kås Havn.

Da begge biler var tilbage ved hytterne for at spise frokost, viste det sig, at de begge havde været udsat for samme nedslående fangstmæssige resultat. Ingen fisk!

Efter en lækker og omfangsrig frokost med efterfølgende ”slåen mave” gik turen retur til Samsøs strande.

Den ene bil kørte til Langdal på vestsiden af den nordlige ende af øen.

Den anden bil forsøgte sig ved Issehoved efter at have været forbi Ballebjerg og konstateret, at pladsens ikke var fiskbar på grund af rigtig meget skidt i vandet.

Begge steder blev der fisket igennem hele eftermiddagen og det første af aftenen.

For saltvandsfiskerne ved Langdal med samme nedslående resultat som turen hidtil havde givet. Ingen fisk!

Holdet der kørte til Issehoved havde lidt mere ”held i sprøjten”. De fangede 4 undermålere og en lille hornfisk. Så tog Jørgen Lorenzen sagen i egen hånd og fluestang og sørgede for der var fisk til indvejning. Han landede en havørred på 1250 gram og 48,5 cm. Nu da risikoen for total fangst fiasko var elimineret kunne de syv saltvandsfiskere med lidt mere ro i sjælen ”gå ombord” i Torben Sørensens lækre oksesteg med tilbehør. Efter alle havde spist sig mere end mætte og servicen var vasket op og ryddet af vejen var der endnu engang fælles hygge i hytten.

Når vi nu er ved opvasken skal det ikke undlades at nævnes, at Jørgen Lorenzen, ud over at han med dagens fangst var blevet favorit til præmien for turens tungeste fisk også kandiderer til årets vinder af fjumrebrættet for følgende episode:

Under opvasketjansen ville han være morsom og ringede op i hytten for at bestille en whisky og en opvaskebørste. Det fandt han så morsomt, at det under latterkramperne lykkedes ham at tabe sin mobil ned i opvaskebaljen. Det kan oplyses at telefonen overlevede badeseancen.

Søndag

Efter morgenmaden gik turen igen til fiskepladserne og den sidste chance for at rette lidt op på det fangstmæssige underskud og forsøge at slå Jørgen Lorenzens fisk.

Den ene bil kørte til Issehoved. Det gav ingen fisk på land. Hverken over eller under målet.

Den anden bil kørte til Langør. Her var resultatet 3 undermålere.

Derfor kunne turlederen efter frokosten kåre Jørgen Lorenzens fisk, som turens største og eneste fisk over målet. Det udløste et gavekort på 300 kr.

til Grejbiksen i Silkeborg og retten til at kalde sig Samsø storfanger 2016.

Efter frokost blev der pakket biler, vasket op og gjort rent i hytterne, hvor efter turen gik til færgen. Vel i land i Hou kørte vi mod Silkeborg og de hjemlige kødgryder.

Årets Samsøtur vil ikke gå over i historien for de gjorte fangster. Men vi hyggede os og det er vel ikke det værste man kan blive udsat for.

Referent

Jørn Wulff

Fladfisketur

Masser af fladfisk lørdag den 20. august.

Vi var 7 mand der havde en god tur til Langelandsbæltet med M/S Fie.

De første par timer vi fiskede var der en del understrøm, så det var svært at holde bunden selv med 100 gram bly på forfanget. Understrømmen aftog heldigvis op af dagen.

Understrøm eller ej kom der fisk på dæk gennem hele dagen og mange af de flade, der landede her var plus 35 cm.

Der blev fanget flest skrubber og isinger, men der var også enkelte rødspætter i kurvene. Ud over fangsten af fladfisk fangede Børge Riis og Frederik Herholt hver en pæn hornfisk.

Klokken ca. 14.00 gik turen retur mod havnen i Spodsbjerg og under hjemturen blev dagens fangst gjort op. Det viste sig, at der i alt var fanget 165 fladfisk, hvilket svarer til et gennemsnit pr. saltvandsfisker på 23 fladdyr.  Det må siger at være rigtigt godt.

Alle de 6 fladfisk der fik KM point var skrubber og dagens største og næststørste af slagsen var på henholdsvis 40,5 og 40,2 cm. Blev begge fanget af Brian Jensen.

Roel Halle tog 3. pladsen med en fisk på 38,5 cm. 4. pladsen gik til Torben Sørensen med en fisk hvor halen ramte 37,5 cm. Brian Jensen kom også ind på konkurrencens 5. plads med en fisk på 37,3 cm. Og Børge Riis tog den sidste point givende plads med flad på 36,8 cm.

Så alt i alt igen en kanon tur til Langelandsbæltet.

Brian Jensen

Makreltur 2016

Makreltur 2016

For første gang i flere år var årets makreltur flyttet tilbage til Det gode skib Signe af Grenå.  De sidste år har det været M/S Muddi fra Thyborøns dæk, der har været under saltvandsfiskernes fødder, men med makrellens tilbagevenden til østkysten af Jylland blev årets tur flyttet tilbage til Grenå, hvilket betød billige turpris og kortere kørsel.

Flytningen betød også at der, lørdag morgen, stod 8 forventningsfulde saltvandsfiskere på Bygmas P-plads og ventede på at komme afsted det er ca. dobbelt så mange som der har været med de sidste år og hurra for det!

Vel ankommet til Grenå gik vi ombord og fik rigget til. Efter ca. 1 times sejlads gik fiskeriet i gang og der kom makrel på dæk. Ikke overvældende mange men dog godt 60 makreller, da dagen var omme. Hvilket også var bedre end de sidste år.

Dagens største fisk blev dog ikke en makrel, men der i mod en torsk på 2,48 kg.

Den blev fanget af Brian Jensen og indbragte ham dermed 8 KM point.

Børge Riis fangede dagens største makrel på 720 gram og fik dermed 6 KM point

Jørn Wulff kom ind på de næste 2 pladser og høstede dermed 7 Km point i alt med makreller på henholdsvis 650 og 590 gram.

Erik Østergaard fik 2 KM point for en makrel på 580 gram og Michael Schröder fik det sidste ene Km point for en makrel på570 gram.

Det var tørvejr hele dagen og rimelig vind og makrel på dæk. Så alt i alt en helt OK tur, så vi har booket signe til næste års tur.

Brian Jensen

Turliste 2 halvår 2016

 

 

www. SALTVANDSFISKEREN.dk

Turliste 2. halvår 2016

Tur dato og

tidspunkt

Beskrivelse

Ca.

pris

Tilmelding

kl. 18.00-19.30.

Lørdag den 20. august

kl. 05.00 fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

Havtur efter fladfisk. M/S Fie fra Spodsbjerg. Fiskeri i Langelandsbæltet. Max 12 deltagere. Transport i private biler. Sejlads fra kl. 08.00-16.00  

600 kr.

inkl. agn

Den 8. og 9. august

til Brian Jensen

( 21 83 93 59

Lørdag den 3. september

kl. 15,00 fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

Aften-kysttur efter havørred! Vi finder et for dagen passende sted! Ubegrænset deltagelse. Transport i private biler. Waders vil være en fordel. VI fisker og griller pølser til vi ikke gider mere.  

100 kr.

Den 29. og 30. august

til Torben Sørensen

( 35 11 77 38

Den 23.- 25.. september

kl. 12.45 fra 3F’s P-plads

Granhøjvej 16, Silkeborg

Kysttur til SAMSØ – Havørredernes Eldorado! Måske! Ubegrænset deltagerantal. Transport i private biler. Vi overnatter i hytter på campingplads. Turprisen skal betales senest på Informationsmødet hos Torben, Sørkelvej 96, torsdag den 15/9 kl.19.00  

Ca. 950 kr.

 

SENEST den 7. september

til Torben Sørensen

( 35 11 77 38

Søndag den 2. oktober

kl. 07.00 fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

Konkurrencetur til kysten. – Fortrinsvis efter fladfisk. Ubegrænset deltagerantal. Hjemkomst ca. kl. 17.00. Foreningen udsætter fine præmier til de største fisk i flere kategorier. Foreningen sørger for agn, hvis dette ønskes.

Børn under 16 år, iflg. med voksne medlemmer

(også bedsteforældre), deltager gratis på denne tur.

 

100 kr.

+ agn

Den 26. – 27. september

til Jørn Wulff

( 35 11 62 52

Lørdag den 15. oktober

Kl. 03.30 fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

Havtur med Bonito fra Hanstholm. Max 8 deltagere. Sejlads fra 06.00 til ca. 17.00. Hjemkomst ca. kl. 22.00

Håber vi skal forbi filetfabrikken

 

1.000 kr.

 

Den 03. og 04. oktober

til Brian Jensen

( 21 83 93 59

Lørdag den 5. november

kl. 06.00 fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

Kysttur efter havørred. Hvis vejret tillader det går turen til Djursland. Ubegrænset deltagelse. Transport i private biler. Hjemkomst ca. kl. 17.00. Waders vil være en fordel!  

100 kr.

Den 31. oktober og 1. november

til Jørgen Pedersen

( 23 98 30 04

Søndag den 20. november

kl. 05.00 fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

Havtur efter fladfisk. M/S Fie fra Spodsbjerg. Fiskeri i Langelandsbæltet. Max 8 deltagere. Transport i private biler. Sejlads fra kl. 08.00 til 16.00 .  

600 kr.

inkl. agn

Den 7. og 8. november

til Brian Jensen

( 21 83 93 59

Lørdag den 26. november

kl. 06.30, fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

Kysttur efter havørred. Vi finder et for dagen passende sted. Ubegrænset deltagelse. Transport i private biler. Hjemkomst ca. kl. 17.00. Waders vil være en fordel!  

100 kr.

 

 

Den 21. og 22. november

til Børge Riis

( 86 88 62 15

Lørdag den 10. december

kl. 07.00 fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

Kysttur efter havørred. Vi finder er for dagen passende sted. Ubegrænset deltagelse. Transport i private biler. Hjemkomst ca. kl. 17.00. Waders vil være en fordel!  

 

100 kr.

Den 5. og 6. december

til Torben Sørensen

( 35 11 77 38

Tirsdag den 27. december

kl. 04.30 fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

Nytårstur med. Med Signe fra Grenå. Max 8 deltagere. Transport i privat biler. Sejlads fra kl. 07.00-17.00. Ved aflysning pga. blæst, bliver turen til en kysttur, hvis der er interesse herfor!  

550 kr.

 

Den 12. og 13. december

til Brian Jensen

( 21 83 93 59

NOTER ALLEREDE NU:

Onsdag den 15. februar 2017

 

Generalforsamling

Silkeborg Fiskeriforenings lokaler.

Der vil igen blive spisning før generalforsamlingen. Nærmere herom i december nummeret af klubbladet

Gratis Mød bare op!
       

 

BEMÆRK:

Tilmelding SKAL foregå direkte til turlederen, dvs. man kan ikke tilmelde sig på en telefonsvarer eller via mail.

 

Ved aflysning af en fisketur, vil de tilmeldte blive kontaktet af turlederen mellem kl. 19.00 og 20.00 aftenen inden turen. Medlemmerne må selv kontakte turlederen, hvis man ikke er hjemme på nævnte tidspunkt.

 

HUSK ALTID AT MEDBRINGE DOKUMENTATION FOR STATENS FISKETEGN PÅ

VORE FISKETURE!

Pighvarretur 7. maj

Pighvarretur 7. maj 

15 saltvandsfiskere deltog i turen som gik til Henne Strand. Vel fremme stod vi ud af bilerne og befandt os i højt solskin, østenvind og 20 graders varme. Inden vi begyndte fiskeriet var der rundstykker.

Selve fiskeriet var lidt skuffende. Der var ingen pighvarrer i bidehumør og ved indvejningen var resultatet kun 6 små isinger. Efter indvejningen var der pølser og brød, så turen sluttede med hygge og god stemning. 

Referat: Børge Riis

 

Nattur til Esby Strand

Nattur til Esby Strand 

Tilmeldingen til turen var ikke overvældende. Kun tre saltvandsfiskere mødte frem på Bygmas p-plads. Bilerne blev pakket og kursen blev sat mod Esby Strand på Helgenæs. Denne plads blev valgt, da det blæste ”en halv pelikan” fra vest og der derfor ville læ og rygvind der.

Vel fremme blev der rigget til og de tre håbefulde saltvandsfiskere drømte allerede ved første kast om store fuldfede sølvblanke havørreder.

De blev dog snart revet ud af drømmen. Det var fuldstændigt dødt! Så dødt at turlederen en stund overvejede muligheden for at vi kunne have glemt at dreje af et sted og ved en fejl havnet ved Det Døde Hav. Tre observationer gjorde dog, at han hurtigt kom på andre tanker. Der var ikke varmt nok. Der var ikke sand nok og Esbys Bådelaug har ikke bådeplads ved bredden af Det døde Hav.

Efter et par timers fiskeri kom grillen frem og snart blev der guffet frankfurtere og brød, hvorefter fiskeriet blev genoptaget med samme skuffende resultat som inden pølser og brød blev indtaget. Turlederen havde dog en hornfisk næsten på land og Børge Riis havde kortvarigt en havørred på krogen. Her ud over blev der kun registreret et par forsigtige nap.

Lidt over midnat blev det til tid til et par timers søvn inden fiskeriet blev genoptaget ved 04.00 tiden om morgenen, desværre med samme skuffende resultat som inder de tre saltvandsfiskere havde været en tur i drømmeland.

Da sulten begyndte at gnave blev der lavet kaffe og varmet rundstykker og med fyldte maver blev fiskeriet genoptaget indtil man ved halv syv tiden blev enige om at pakke sammen og sætte kursen mod Silkeborg.

Trods manglen på fisk i nettet var det trods alt en god tur.

Referant Jørn Wulff