Aftenkysttur

Aftentur til kysten den 10 juni  

Midt på eftermiddagen drog 6 Saltvandsfiskere af sted mod Kås Hoved i Limfjorden.

Nu skulle der fanges havørreder!

Turen blev dog mere til en hornfisketur. For der blev desværre ikke fanget en eneste havørred, hverken over eller under mindstemålet, tilgengæld blev der fanget hornfisk.

Kaj Hansen fangede en hornfisk på 59,5 cm, Torben Sørensen en hornfisk på 59 cm, Michael Schrøder fangede to hornfisk på hhv. 57,4 cm og 53,9 cm.

Derudover fangede Karsten V. Jensen og Jørn Wulff hver en hornfisk der blev genudsat.

Klokken halv ni grillede vi pølser på stranden og så blev der ikke fisket meget mere, men en hyggelig aften. 

Referent: Hugo Hedegaard

 

Hornfiskekonkurrence 25. maj 2017

Hornfiskekonkurrence 25. maj 2017 

Der var kun 7 saltvandsfiskere, der havde afsat dagen til jagt på hornfiskene.

Vi kørte fra Bygmas P-plads kl. 07,00 og turlederen havde bestemt at målet for dagens jagt på næbdyr skulle være Fornæs Fyr ved Grenå. Vel fremme blev der rigget til og de 7 deltagere fordelte sig fra fyret og ud til kraniet”Vejret var af turlederen bestilt til at være godt fiskevejr til hornfiskejagt og vejrguderne havde hørt efter for der var højt solskin og fralandsvind.

Der blev fisket og hyggesnakket dagen i gennem og ved indmålingen, viste det sig at alle saltvandsfiskere havde fanget fisk. 

Da indvejningen var slut viste resultatet, at Brian Jensen havde erobret foreningens hornfisketrone, med en hornfisk på 72,1 cm. Kaj Hansen, som ellers plejer at sidde tungt på denne trone, måtte for andet år i træk se sig slået, da marginalerne, endnu et år ikke faldt ud til hans fordel, Hans længste hornfisks hale ”slap op” da den nåede ud til 70,2 cm. på målebrættet. Brian Jensen var dog ikke færdig med at ”høste” KM-point endnu, så han snuppede 3. pladsen med et næbdyr på 67,5 cm. 4. pladsen tog Kim Herholdt sig af med en hornfisk 1 millimeter mindre, altså 67,4 cm. Nu Kim var i gang med at komme på resultatlisten kunne han lige så godt forsatte. Det gjorde han med en hornfisk på næsten samme længde, nemlig 67,4 cm. 6. pladsen og det sidste ene point i KM konkurrencen måtte deles i 2 halve point, da Kaj Hansen og Torben Sørensen begge havde fanget næbdyr på 66,4 cm.

Ud over 45 hjemtagne hornfisk, fangede Torben Sørensen en lille rødtorsk og Jørgen Lorenzen 8 skrubber.

Efter lidt hyggesnak og godmodige drillerier blev kursen sat mod Silkeborg efter en god fiskedag.

Referent: Jørn Wulff

Kysttur efter pighvarrer

Kysttur efter pighvarrer

Lørdag den 6. maj kl. 06.00 satte 7 friske saltvandsfiskere kursen mod Vejers strand. Nu skulle der fanges pighvar! Fremme ved Vejers viste det sig at året pighvarrekonkurrence blev afholdt der. Der var sort af mennesker, så vi besluttede, at køre et andet sted hen. Dette blev bestemt til at være Børsmos strand lidt længere nord på.

Da vi vel fremme stod ud af bilerne kunne vi konstatere, at det var flot vejs – sol, varme og kun lidt vind.

Inden vi riggede til trakterede turlederen med friske rundstykker. I løbet af dagen fangede flere af deltagerne fladfisk, men det var kun Børge Riis der fangede pighvar.

Ved indvejningen viste det sig dog at det kun var turlederen, der havde fået pighvarrer på land, så Børge Riis tog 1. og 2. pladsen i KM konkurrencen med pighvarrer på henholdsvis 37 og 43 cm. Kaj Hansen tog 3. pladsen med en rødspætte på 29,1 cm og Brian Jensen indtog 4. og 5. pladsen med 2 skrubber på 29 og 25 cm.

Turlederen sluttede dagen af med at servere grillede pølser og brød.

Referat Børge Riis

Torsketur til Langelandsbæltet 22. april

Torsketur til Langelandsbæltet 22. april

Der var 8 tilmeldte saltvandsfiskere, men der mødte kun 6 op på Bygmas P-plads lørdag morgen.

En frameldte sig for sent og en mødte ikke frem uden afbud. Så siger foreningens regler jo at det kan man betale sig fra med en halv turpris.

Så frafaldet betød, at det stort set kun var bestyrelsen der var på tur.

Vi kunne dog lige så godt være blevet hjemme, for der var ingen torsk der ville noget overhovedet!

Vinden var 7 til 9 sekundmeter, men der var ingen “buler” på vandet.

Ved middagstid opgav vi torskene og prøvede efter fladfisk inde under land.

Det kom der heller ikke nogen storfangst ud af. Det lykkedes dog Torben Sørensen at overliste en skrubbe på 32,5 cm. Dagens største. Dermed indkasserede han 8 KM point. Jørgen Pedersen fangede en ditto på 31,7 cm. og fik 6 KM point

Skippers kone Sanne, som også er medlem af foreningen, fangede en hvilling på 28 cm. Den indbragte hende 4 KM point.

Cirka klokken 14.00 mistede vi fuldstændig troen på fangst og afbrød fiskeriet og sejlede mod havnen i Spodsbjerg.

Ref.: Brian Jensen

 

Bornholm 2017

Bornholm 2017

Endelig kom dagen til den årlige Bornholmertur. 6 saltvandsfiskere var tilmeldt

3 saltvandsfiskere drog fra Silkeborg midt om natten til torsdag den 16. marts og mødtes i Horsens med de 3 andre, der kom fra Århus og turen gik mod Ystad. Sejlturen forløb planmæssigt og efter diverse indkøb og ankomst til sommerhuset, fik vi den obligatorisk frokost inden fiskeriet kunne begynde. Turen gik til Sommer Odde på det sydlige Bornholm. Der var temmelig store bølger og vi kunne se nogle andre fiskere, som stod og hoppede i bølgerne. De havde fanget et par fisk, men fortrak, da en af dem havde fået vand i bukserne. Vi prøvede at forcere bølgerne og det lykkedes Kim Herholdt at fange en havørred på 48 cm. Han havde kroget den så dybt at han tog den med. Vi opgav derefter at fiske mere her, da bølgerne efterhånden var for voldsomme. Derefter tog vi videre til Snogebæk, hvor revet var helt tør for mennesker og fisk. Her fiskede vi indtil det var tid for tilberedning af aftensmad. Vi fik Kims mørbradgryde med ris.

Fredag.

Øv stadig væk vinden fra vest. Var lige nede og kigge ved Sommer Odden- duede ikke. Så vi fortsatte til Salene Bugt ved Gudhjem, hvor Kim fangede en havørred på 61, cm med krog og farvet, blev forsigtigt genudsat. De øvrige mærkede ingenting og vi kørte hjem og spiste frokost. Om eftermiddagen kørte vi til Snogebæk, men der var for mange mennesker og vi kørte derfor op til Balka resten af eftermiddagen uden at mærke noget og kørte derfor tidligt hjem. Her nød vi Torbens kalvecuvette med flødekartofler.

Lørdag

Stadigvæk blæsevejr fra vest. Turlederens bil kørte til Grisby. Her var der ingen fisk , og vi flyttede til Lissted. øv heller ingen fisk her – videre til Bådsted- stadig ingen fisk. Vi sluttede formiddagens af i Sandvig.

Den anden bil kørte til Hasle og fiskede bag fiskeboligerne. De fortsatte til Sandvig. Her var stenene smurt i brun sæbe og Lars falder og slår stangen mod en sten uden at den brækker, men efter en 5-6 kast brækker hans stang.

Efter frokost vælger turlederens bil til Snogebæk og her fiskede vi resten af dagen uden at mærke noget. Den anden bil startede ude ved Broens odde, men endte også i Snogebæk. Heller ikke de havde mærket noget. Hjem til Pers Koteletter i fad med ris og et par glas rødvin.

Søndag

Endelig stille vejr – Turlederens bil tog til Sommer Odde – vandet så fint ud, men der stod voldsomme dønninger. Efter 1½ times fiskeri tog vi op til Arnager, hvor vi løb på de andre. De fortsatte til Soso-odde. Vi startede fiskeriet, men mens jeg stoppede med at fiske, fordi jeg frøs efter at have fået vand i bukserne gik Per og Kim og fiskede henne ved lufthavnen og Kim fangede igen igen fisk idet han trak en havørred på 40 cm op og han tabte en 3 kilos fisk, som sprang hans forfang, fordi fisken bed helt inde ved stangspidsen og han kunne ikke nå at løsne bremsen. Per var også heldig at få en fisk på land på 47 cm, som nænsom blev genudsat. Det var nu tid til at vende tilbage til sommerhuset og pakke og gøre rent, men skide ærligt når vi endelig havde fundet fiskene. En hyggelig tur på trods af den ringe fangst og den megen blæst.

Torben Sørensen

 

Turlisten

Printvenlig PDF    Turliste1halvår2017

www. SALTVANDSFISKEREN.dk

Turliste 1. halvår 2017

Turdato og

tidspunkt

Beskrivelse Ca.

pris

Tilmelding

kl. 18-19.30.

Lørdag den 7. januar

kl. 700, fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

Kysttur efter havørred Ubegrænset deltagelse. Vejr og vind bestemmer hvor turen går hen. Transport i private biler. Hjemkomst ca. kl. 17.00. Waders vil være en fordel! 100 kr. Den 2. og 3. januar

til Torben Sørensen

( 35 11 77 38

Lørdag den 28. januar

Kl. 7.00 fra Bygma Nørrevænget

Kysttur efter havørred. Vejr og vind bestemmer hvor turen går til. Ubegrænset deltagelse. Transport i private biler. Hjemkomst ca. 17.00. Waders en fordel 100 kr. Den 23. og 24. januar

Til Børge Riis Nielsen.

( 86 88 62 15

Onsdag den 15. februar

Kl. 19 30,

Silkeborg Fiskeriforenings lokaler på Søndergade 19b.

Generalforsamling. SALTVANDSFISKERENs årlige generalforsamling. Mød op og gør din indflydelse gældende. Husk indgang fra Chr. D. 8’s Vej!

Tilmelding til egen betalt fællesspisning kl.18.00 ca. 120 kr. incl vin til maden, til Jesper Jacobsen senest d. 8. februar 2017. tlf. 6173 3384

Gratis Der er ingen tilmelding. Du skal bare møde op!

Dog tilmelding til spisning.

Lørdag den 18. februar

Kl. 7.00 fra Bygma Nørrevænget

Kysttur efter havørred. Vejr og vind bestemmer hvor turen går til. Ubegrænset deltagelse. Transport i private biler. Hjemkomst ca. 17.00. Waders en fordel  

100 kr.

Den 13. og 14. februar

Til Jørn Wulff

( 35 11 62 52

Den 16. til 19. marts

Afgang fra Silkeborg torsdag

d. 16. marts. Tidspunkt efter aftale.

Kysttur til Bornholm. Tag med til denne underskønne ø og oplev det uforlignelige fiskeri efter de store havørreder. Det kan være HELT VILDT !!!!

Transport i private biler. Bindende tilmelding, betaling senest på Info-mødet. Min. 4 eller max. 8 deltagere pga. biler. Tilmelding hurtigst muligt senest 15. februar

Ca.

1750 kr.

Senest den 15. februar

til Torben Sørensen

Info møde 2/3 hos

Torben Sørensen

( 35 11 77 38

Lørdag den 25. marts

kl. 04.00 fra Bygma Nørrevænget

Havtur med Yellow Reef fra Hanstholm. Max 8 deltagere. Gode chancer for torsk. Sejlads fra 6 til ca.17. Hjemkomst ca. kl. 22.00 Max.

1.000 kr.

Den 13. og 14. marts

til Brian Jensen

( 21 83 93 59

Lørdag den 8. april

Kl.6.00 fra Bygma, Nørrevænget

Kysttur efter havørred. Hvis vejret tillader det går turen til Djursland. Ubegrænset deltagelse. Transport i private biler. Hjemkomst ca. kl. 17.00. Waders vil være en fordel! 100 kr. Den 3. og 4. april

Til Jørgen Pedersen

( 23 98 30 04

Lørdag den 22. april

0500 fra Bygma Nørrevænget

Havtur med Fie fra Spodsbjerg efter torsk. Max 8 deltagere. Sejlads fra 8 til ca. 16. Hjemkomst ca. kl. 20.00 Ca.

650 kr.

Den 10. og 11. april

Til Brian Jensen

( 21 83 93 59

Lørdag den 6. maj

Kl. 0600 fra Bygma Nørrevænget

Kysttur efter Pighvarre . Hvis vejret tillader det går turen til Vestkysten. Ubegrænset deltagelse. Transport i private biler. Hjemkomst ca. kl. 17.00. Waders vil være en fordel! Pris inkl. rundstykker og grillpølser. 150 kr. Den 1. og 2. maj

Til Børge Riis Nielsen

( 86 88 62 15

Torsdag den 25. maj

Kl. 0700 fra Bygma Nørrevænget

Hornfisketur – sandsynligvis til Djursland. Waders er en fordel! Ubegrænset deltagerantal. Transport i private biler. Hjemkomst ca. kl. 17.00. HUSK at foreningen udlodder en pokal til længste hornfisk! 100 kr. Den 22. og 23. maj

Til Jørn Wulff

( 3511 62 52

Lørdag den 10. juni

kl. 15 00, fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

Aften kysttur efter havørred! Turleder, vejr og vind bestemmer hvor turen går til. Ubegrænset deltagelse. Transport i private biler. Hjemkomst engang over midnat. 100 kr. Den 6. og 7. juni

til Hugo Hedegaard

( 61 66 18 04

Lørdag den 1. juli

kl. 18 00, fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

AFTEN/NAT KYSTTUR med soveposer og pølser på stranden, efter havørred! Vi finder et for dagen passende sted! Ubegrænset deltagelse. Transport i private biler. VI FISKER NATTEN IGENNEM. 100 kr. Den 26. og 27. juni

til Jørn Wulff

( 35 11 62 52

Lørdag den 12. august

kl. 5 00, fra

Bygma Silkeborg, Nørrevænget

Makreltur med Signe fra Grenå Max 8 deltagere. Transport i private biler. Sejlads fra 07.00 til15.00 Chancer for masser af makrel! Hjemkomst ca. kl. 17.00. 550 kr. Den 1.og 2. august

til Brian Jensen

( 21 83 93 59

Lørdag den 26. august

Kl. 500 fra

Bygma, Nørrevænget

Havtur efter fladfisk! M/S Fie fra Spodsbjerg. Fiskeri i Langelandsbæltet max. 12 pladser. 650 kr. 14. og 15. august

til Brian Jensen

( 21 83 93 59

NOTER ALLEREDE NU:

Den 6. – 8. Oktober

Kysttur til SAMSØ – Havørredernes Eldorado!

Ubegrænset deltagerantal.

_ Vides endnu ikke!

BEMÆRK:

Tilmelding SKAL foregå direkte til turlederen, d.v.s. man kan ikke tilmelde sig på en telefonsvarer eller via mail.

Ved aflysning af en fisketur vil de tilmeldte blive kontaktet af turlederen mellem kl. 19 og 20 aftenen inden turen. Medlemmerne må selv kontakte turlederen, hvis man ikke er hjemme på nævnte tidspunkt.

HUSK ALTID AT MEDBRINGE DOKUMENTATION FOR LOVPLIGTIGT FISKETEGN PÅ VORE FISKETURE!

Kysttur 18/2-17

Kysttur til Djursland

Turlederen måtte melde afbud på grund af en dårlig fod, så derfor måtte jeg overtage turen. 5 mand drog til Rugård Strand ved campingpladsen i håb om at fiskeriet var ligeså godt som for et år siden, men enten havde turlederen glemt at sætte fisk ud eller også var det den kæmpe ommøblering af standen, som vejrguderne havde sørget for.

Faktum var, at ingen af os mærkede noget. Efter et par timers fiskeri gik turen til parkeringspladsen nedenfor Fuglsø Centeret. Heller ikke her var heldet med os, så efter par timers fiskeri, blev vi enige om, at forsøge et nyt sted.

Vi kørte til Kaløvig, hvor vi fiskede under vindmøllen. Ved 15 tiden var der enighed om, at slutte fiskeriet uden at nogen havde mærket noget. En dag med godt fiske vejr men uden nogen fangst/bid.

Torben Sørensen

Generalforsamling 2017

Referat fra Generalforsamling i Saltvandsfiskeren Silkeborg

afholdt 15. februar 2017.

Generalforsamlingen startede med spisning for de medlemmer der havde tilmeldt sig til denne den af arrangementet. Foreningens to medlemmer Heidi og Jesper serverede hjemmelavet svensk pølseret med tilbehør. Det smagte rigtig godt, så de blev genvalgt til at stå for maden på næste generalforsamling. Så tusind tak for dejlig mad!

Efter spisningen bød formanden velkommen til generalforsamlingen og fik valgt en dirigent og efterfølgende forløb generalforsamlingen således:

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og stemmetæller(e)
  2. Formandens beretning.
  3. Godkendelse af det reviderede regnskab
  4. 4. Fastsættelse af kontingent for 2018.
  5. indkomne forslag.
  6. Valg til bestyrelsen.
  7. Valg af 1 bestyrelsessuppleant.
  8. Valg af 2 revisorer.
  9. Eventuelt.

  • Valg af dirigent og stemmetæller(e)

 

Bestyrelsen foreslog valg af Lejf Rattenborg Bøgedal som dirigent. Lejf blev enstemmig valgt. Han takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og foreslog, at man udsatte valg af stemmetæller(e) til hvis det blev nødvendigt.

    1. Formandens beretning var som følger:

Så er der igen gået et år og vi sidder bænket til GF i foreningen og jeg skal som formand aflægge beretning om hvad der er sket i det forgangne år.

Hvis vi kikker på året 2016 med statistiske briller kan følgende udtrækkes:

Der har været arrangeret 22 ture. Heraf er de 4 blevet aflyst. Alle på grund af vejrgudernes manglende samarbejde.

Vi havde endda flyttet nytårsturen om på den østlige side af Jylland for at skabe større chance for at den kunne gennemføres. Det satte stormen Urd dog en effektiv stopper for.

Der har været 92 deltagere på årets ture. 19 på havturene og 73 på kystturene. Største deltagerantal var 12 mand på pighvarrer turen. Mindste antal var 3 på årets natkysttur og kystturen 10/12.

Det gennemsnitlige deltagerantal pr. tur over året var 5,11 mand

Der er 51 fisk der har fået KM point. Der er således fanget 2,83 fisk til KM konkurrencen pr. tur i gennemsnit.

Største torsk var på 10,25 kg. største fladfisk var en skrubbe på 40,5 cm. Største havørred vejede 3,5 kg.

Der har i alt været godt 250 fisk på land eller dæk i løbet af året. Det giver et gennemsnit på knap 14 fisk på året ture.

Der er fanget to målertorsk, store havørreder og godt med gode fladfisk.

Så vi fanger da fisk når vi er afsted.

Ud over fangsterne har turene vel også været hyggelige at være med på og det er vel heller ikke at kimse af. Støvsuge / vaske op

Når vi så kikker på foreningens almindelige virke er 2016 vel gået OK. Jeg synes og håber bestyrelsen synes det samme, at året er gået ok.

Jeg synes vi har nogenlunde styr på administrationen og efter jeg ikke længere bogfører er der også styr på regnskabet, så nu er det kedeligt og korrekt. I min tid var det spændende men til gengæld knap så korrekt.

Jeg vil slutte denne beretning med at minde om, at der stadig er godt med uudnyttede pladser på turene, så husk nu at melde jer til!

Der var ingen debat eller øvrige indlæg fra generalforsamlingen. Dirigenten satte derfor beretningen til afstemning og den blev enstemmig vedtaget.

  • Godkendelse af det reviderede regnskab

 

Kassereren fremlagde resultatopgørelsen for 2016, som udviste et overskud

på 960 kr. Efter hans gennemgang af dette var der spørgsmål fra generalforsamlingen om, hvad der er indeholdt i posten bankgebyrer. Dette besvarede kassereren tilfredsstillende overfor spørgeren. Der var også spørgsmål om, hvorfor posten telefongodtgørelse til bestyrelse og turledere var dobbelt så stor i 2016 som i 2015. Kassereren forklarede, at det skylder ændring af periodiseringen af posten. Før blev telefongodtgørelsen først udbetalt det efterfølgende regnskabsår. Dette blev ændret, så der i 2016 blev betalt både for 2015 og 2016, så godtgørelsen fremadrettet bliver udbetalt i det regnskabsår den er optjent i. Herefter gennemgik kassereren status som udviste en balance på kr. 47.163 kr.

Der var ingen spørgsmål til status, så dirigenten satte det samlede regnskab til afstemning og det blev enstemmig vedtaget.

  • Fastsættelse af kontingent for 2018

 

Bestyrelsen foreslog et uændret kontingent. Der var et forslag fra generalforsamlingen om at hæve det til 80 kr. efter en kort debat trak forslagsstilleren forslaget og generalforsamlingen godkendte bestyrelsens indstilling.

  • Indkomne forslag

 

Der var ikke fremsendt nogen forslag.

  • Valg til bestyrelsen

 

Jørgen Pedersen. Brian Jensen og Børge Riis var på valg. De ville gerne alle modtage genvalg. Der var ikke andre kandidater, så de tre blev valgt med applaus.

  • Valg af 1 bestyrelsessuppleant

 

Her var Hugo Hedegaard på valg. Han indstillet på genvalg og da der ikke var andre kandidater blev Hugo også genvalgt med applaus.

  • Valg af 2 revisorer

 

Kim Nielsen og Jørgen Lorenzen var på valg. Begge stillede op til genvalg og begge blev genvalgt med applaus.

  • Eventuelt

 

Under eventuelt kom der gang i forslag og diskussion af disse.

Der blev foreslået flere kystture efter havørreder i marts og april måned.

Det blev også foreslået at lave en kyst tur med overnatning i Randers Sportsfiskerforenings hytte og arrangere en Multetur. Bestyrelsen vil have forslagene i mente når der skal laves turliste for 1. halvår 2018.

Der blev foreslået, at ændre bornholmerturen tilbage sverigestur, bestyrelsen noterede sig forslaget.

Det blev foreslået at der skulle sættes ind på at få flere unge til at melde sig ind i foreningen. Bl.a. ved at reklamere på skoler, biblioteker, medborgerhuse m.v. og lave en lille reklame for foreningen på hjemmesiden, som det enkelte medlem kan printe ud og give til potentielle nye medlemmer. Der blev også stillet forslag om at foreningen skulle på Facebook. I den forbindelse meldte Heidi sig til at stå for denne. Bestyrelsen synes om ideen og vil forsøge at starte op i løbet af året.

Der blev også foreslået, at man kunne lave gratis fisketure for juniorer og eventuelt med sponsorstøtte tage dem med på havture. Der blev fra bestyrelsen rejst tvivl om denne ide kunne føres ud i livet, men ideen har måske mulighed i en lidt anden form hvor forældre er med.

Det blev også igen rejst forslag om, at der skulle sendes mail til medlemmerne for at huske dem på de enkelte ture. Bestyrelsen kikker på dette igen.

Efter en god lang debat af punktet eventuelt, takkede dirigenten for rimelig god ro og orden og lukkede generalforsamlingen.

Herefter var næste punkt kåring af årets klubmester og uddeling af pokaler.

Brian Jensen blev klubmester 2016 med 60,5 point. På andenpladsen kom

Kim Herholdt med 25 point. Tredjepladsen tog Kaj Hansen sig med 22,5 point.

Grejbiksen Silkeborg havde sponseret tre fine gavekort til hver af de tre på podiet.

Tusind tak for det!

Vinder af årets deltagerkonkurrence blev Torben Sørensen. Han havde deltaget på 15 af årets ture. På en delt andenplads kom Børge Riis og Jørn Wulff. Begge havde været deltagere på 12 af årets ture og begge havde været med på samme antal havture, så de delte andenpladsen.

Brian Jensen havde også fanget årets største torsk på imponerende 10,25 kg. så førstepræmien og torskepokalen har næste år plads hjemme på kaminhylden hos ham.

Andenpladsen gik til Ejner Overgaard med kun en minimal mindre imponerende torsk på 10 kg. rent. Begge fisk fanget på den samme havtur. Brian viste under overrækkelsen af præmien til Ejner storsind og ægte sportsmanship, da han overrakte ham en flaske Tude Fjæs i trøstepræmie.

Brian tog sig også af tredjepladsen i årets torskekonkurrence med en torsk

på 8,5 kg.

Pokalen for godt kammeratskab gik til Kaj Hansen for hans altid glade humør rare lune.

Kaj tog sig også, næsten vanen tro, af hornfiskepokalen for største fangede hornfisk ved årets hornfiskekonkurrence. Den målte 71,5 cm.

Jagt Directs Vandrepokal, som tildeles en flot fisk, der ikke er en torsk gik til Jørgen Lorenzen for en havørred på 66 cm. og 3,5 kg.

Tommy Thomsens vandrepokal som uddeles til den dygtige saltvandsfisker der fanger den største havørred på årets tul til Bornholm gik til Lars Løwe for fangst af en ørred på 64,5 cm. og 3,125 kg.

Fjumrebrættet gik til Jørgen Lorenzen for følgende episode på turen til Samsø:

Under opvasketjansen ville han være morsom og ringede op i hytten for at bestille en whisky og en opvaskebørste. Det fandt han så morsomt, at det under latterkramperne lykkedes ham at tabe sin mobil ned i opvaskebaljen. Det kan oplyses at telefonen overlevede badeseancen.

Efter uddeling af pokaler med mere kom der kaffe og blødt brød på bordet og der blev taget fat på salg af lodder til amerikansk lotteri efterfulgt af udtrækning af præmier til de heldige vindere med de rigtige tal på lodderne og det sædvanlige godmodige drilleri saltvandsfiskerne i mellem.

Kysttur 7/1-17

Referat Kysttur d. 7/1-17

Der var tilmeldt 4 Saltvandsfiskere til årets første kysttur. Desværre måtte turlederen melde forfald, pga. problemer med bilen, hvorfor det er undertegnede, der føre pennen i dette referat. Men det er nu en nem opgave.

De tidligere dages ekstremt høje vandstand, kunne måske sætte en begrænsning på mulighederne, for frit at vælge fiskeplads. Men efter en kort rådslagning på p-pladsen i Horsens, blev vi enige om at dagens tur skulle gå til Gamborg Fjord – en gammel kending, som før har kastet fisk af sig på denne årstid.

Det var en kold morgen, og det havde været dagsfrost, nogle dage i træk, så vi var lidt spændte på om Kong Vinter havde lagt et låg på fjorden. Det havde han ikke..

Men på trods af, en ihærdig indsats fra de tilbageværende fiskere, hvor vi gennemfiskede både det store rev ud for skoven, automaten og alt vandet ud til Torbens hoved, på kryds og tværs, blev det ikke til nogen fisk til nogen af os – kun et par nap og en enkelt følger.

Vi håber på bedre held på næste tur, som ligger allerede senere i januar.

Kim Nørgaard Nielsen